Lidt om os

Hvem vi er

Henrik Larsen har gennem mere end 15 år arbejdet tæt sammen med både Henrik Jansberg og Mette Kathrine Jensen – og de er derfor et helt naturligt valg af samarbejdspartnere.

Henrik Larsen og Mette Kathrine Jensen mødte hinanden sidst i 1990´erne på DGIs kurser for instruktører og spillemænd.

Mette Kathrine Jensen var på vej til at gøre musikken til den levevej, som den er i dag, og Henrik Larsen udviklede sit talent for at undervise og formidle ved at tage på utallige kurser og danseevents over hele landet. Efterhånden udviklede bekendtskabet sig til et godt samarbejde som undervisere.

Den sindige jyde og den raske sjællænder er en god kombination, der rammer publikum bredt. Mødet mellem jydens underspillede og lune bemærkninger og sjællænderens mere lige på og ordrige kommunikation giver undervisnings-situationen et frugtbart rum til refleksion og dialog. Sammen er vi gode til vidtfavnende associationsrækker, som trods bredden altid lander der, hvor de skal: med nye vinkler på udgangspunktet.

Henrik Larsen og Henrik Jansberg mødte hinanden omkring år 2001, da Henrik Jansberg var musiker for en dansegruppe, som Henrik Larsen var en del af.

Siden krydsede deres veje adskillige gange, indtil et reelt samarbejde opstod omkring B&U-undervisning, hvor de gennem 5-6 år havde et udbytterigt parløb, hvor tanker og ideer omkring undervisning var det centrale omdrejningspunkt for adskillige livlige debatter til fælles inspiration. Henrik Larsen og Henrik Jansberg arbejder stadig jævnligt sammen i forskellige sammenhænge.

Henrik Jansberg og Henrik Larsen har tidligere samarbejdet om udviklingen af pædagogiske undervisningsmaterialer i forskellige regi med den traditionelle dans som rammen, og glæden ved dansen og musikken kombineret med glæden ved at lege med pædagogiske virkemidler.

Rod i traditionerne

Med dette navn for hjemmesiden vil vi signalere stor åbenhed og bredde i forhold til det traditionelle danse- og spillemateriale.

Ordet ROD har en dobbelttydighed:

Den ene association har noget med rødder og forankring at gøre. Vi kender traditionerne, både de historisk-folkekulturelle og de foreningsbaserede ditto, der skabtes under 1970´ernes revival, hvor den næsten uddøde folkekultur blev fundet og kaldt til live i en ny form. Vi holder af disse traditioner og arbejder med dem til daglig. Det er kun muligt, hvis man tilpasser materialet til dem, der skal bruge det. Sådan går det til, at traditioner ændrer sig hele tiden.

Dermed er vi ved den anden association i forhold til ordet rod, nemlig uorden. Hermed signalerer vi, at vi tør rode op i traditionerne og skabe nye levedygtige nicher og nye måder at bruge det gamle materiale på, så det kan være relevant for nye generationer, uden at det emmer af halm i træskoene eller 70´er-hippier.