Pigernes Fornøjelse

Musikken


Dansetempo

Øvetempo

Arrangementet
(kommer senere)

Basstemme
(kommer senere)

Enkel 1. stemme
(kommer senere)

Enkel 2. stemme
(kommer senere)

Trommer
(kommer senere)

Beskrivelse


Dansen


Historien bag "Pigernes fornøjelse"


Pigernes fornøjelse er ikke oprindeligt en dansk dans, men den er bygget op af de elementer, der er typiske for den traditionelle dans i Danmark.

Den er rigtig god til børn, og så er den et godt moderne eksempel på, hvordan danse og melodier har bevæget sig rundt i Europa afhængigt af tidens strømninger og enkeltpersoners præferencer. Alle de danse vi kalder folkedanse er nemlig kommet til os andre steder fra.

Dengang som nu var musiksmag og dansestil præget af modeluner, som betød at også i fortiden gik danse og musikstile af mode og andre kom til. Det kunne også dengang gå stærkt. Det er ikke et nutidigt fænomen.

Fra 18.-tallet var først rækkedansene, så kvadrilledansene og til sidst pardansene meget moderne og bredte sig i bølger ud over Europa.

Polkaen er først opstået sent op mod århundredskiftet i Bøhmen og kort efter kommet til Danmark. Selvom den for mange er indbegrebet af folkedans, er den altså et ret nyt påfund. Siden kom charleston, onestep, swing m.fl.


Melodien til “Pigernes Fornøjelse” er egentligt en engelsk / amerikansk melodi, som en dansk spillemand har været med til at spille til en sydtysk opvisning engang på et stævne i Sydslesvig (Dansens og Musikkens Rødder 69 af Per Sørensen). Musikken og dansebeskrivelsen kom med hjem og blev udbredt i Danmark.

Denne særlige historie er kendt, fordi den er foregået i moderne tid. Man kender ikke alle danses og melodiers oprindelse og historiske spor. Nogle danse er forenklede udgaver af klassiske balletter, eller stammer fra Polen eller Sverige .

Polkaen er opstået et sted i Bøhmens folkedyb og slebet ren på de bonede gulve i Paris, inden den under navnet Pariserpolka tog hele Europa med storm.

  • Nogle melodier er tydeligt efterkommere af bestemte klassiske stykker, eller komponeret til udgivelse af musikdirektører i 18.-tallet.
  • Nogle melodier og danse er kommet til landet med folk, der kunne lide dem, danselærere eller udbredt via danseorkestre.
  • Nogle af dem har rødder i middelalderen, andre stammer fra det 20. århundredes folkelige danseboder.